Projekterende – Samarbejde med arbejdsmiljøkoordinator (P)

Den projekterende skal samarbejde med bygherrens arbejdsmiljøkoordinator (P) under projekteringen. Bygherren skal oplyse, hvem der er udpeget som arbejdsmiljøkoordinator (P). Samarbejdet skal fortsættes under hele projekteringen. Det vil typisk være projekteringslederen og arbejdsmiljøkoordinator (P), der aftaler, hvordan samarbejdet kan forløbe.

Arbejdsmiljøkoordineringen og udarbejdelse af plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og journal for fremtidig reparation og vedligehold af det færdige projekt, skal nemlig foregå i tæt tilknytning til projekteringen. Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal derfor inddrages i den projekterendes overvejelser, der har betydning for arbejdsmiljørisici under udførelsen og ved fremtidige arbejder. Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal have adgang til relevante dele af projektmaterialet.

Formålet med samarbejdet mellem den projekterende og arbejdsmiljøkoordinator (P) er, at arbejdsmiljø kommer i fokus fra start af projekteringen og ikke blot lige før udbud. Det samme gør sig gældende ved projektering efter udbud, herunder i udførelsen.

Læs mere om samarbejde

Samarbejdet skal medvirke til, at arbejdsmiljøkoordinator (P) inddrages, når projekteringen går i gang og løbende konsulteres under projekteringen. Bygherren skal samtidigt sikre, at der arbejdsmiljøkoordineres for alle delprojekter herunder fx leverandørprojektering og ved detailprojektering under udførelsen. Samarbejdet skal foregå, så det projektmateriale, som er den projekterendes ansvar, og PSS og journal, som er bygherrens ansvar, afstemmes i løbet af projekteringen.

Arbejdsmiljøkoordinator (P) og den projekterende skal samarbejde om, at udforme projektgrundlaget og plan for sikkerhed og sundhed (PSS), så arbejdet på byggepladsen kan planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Det samme gælder for projektgrundlaget og journalen.

Læs mere om samarbejdet på Arbejdsmiljøkoordinator (P) – Samarbejde med projekteringslederen

Tags: ,

Kategoriseret i:

Siden er oprettet 1. oktober 2017

Siden er ændret 17. februar 2026