Projekterende – Identifikation af grænseflader

Eksempel:

Projekteringen af teknikskakte og de tekniske installationer, der føres i dem, er en kendt problemstilling i denne sammenhæng, hvor der typisk indgår flere projekteringsvirksomheder og/eller fagdiscipliner, og hvor designet er centralt for de udførende håndværksvirksomheders muligheder for at overholde arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder både i forhold til ulykkesrisiko, tunge løft og nedslidende arbejdsstillinger, hvor der tit er problemer i teknikskakte, som følge af manglende pladsforhold. Også forudsætningerne for rækkefølgen i arbejdsprocesserne kan få stor betydning for de udførendes muligheder for at overholde arbejdsmiljølovgivningen.

Det vil også af hensyn til bygherrens efterfølgende muligheder for at vedligeholde og reparere de tekniske installationer være afgørende, at der tages højde for dette i det samlede design af installationsskakte og teknikinstallationerne, så der er plads og mulighed for reparationer og udskiftninger mv.

Eksempel:

Et råhus skal bestå af henholdsvis beton og stål, og dette projekteres som leverandørprojektering af to forskellige projekterende virksomheder (entreprenør/leverandør). Her skal grænsefladerne kortlægges i den indledende projektering. Der skal også tages stilling til, hvem der skal have ansvaret for projekteringen af sammenbygningen af de to projekter, herunder udarbejdelse af statiske beregninger for hele projektet, samt fastlæggelse og krav til midlertidig afstivning.

For at sikre arbejdsmiljøet i grænsefladerne bør disse initiativer overvejes:

1. Projekteringslederen kan give retningslinjer for, hvordan grænseflader håndteres, og aftale med arbejdsmiljøkoordinator (P), hvordan denne inddrages i grænsefladeproblematikker under projekteringen
2. Projekteringslederen kan give retningslinjer for, hvordan det sikres, at det samlede projekt er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at bygge/anlægge og efterfølgende reparere og vedligeholde, når der anvendes underrådgivere
3. Identifikation og håndtering af grænseflader bør være et tema på det første projekteringsmøde eller opstartsmøde for projekteringen, samt løbende på møderne derefter.
4. Der kan oprettes et register over grænseflader og de aftaler, som indgås. Det skal aftales, hvem der er tovholder for et sådant register.
5. Der skal være fokus på, hvordan behov for sikkerhedsforanstaltninger i grænseflader identificeres og koordineres. Den projekterende skal komme med oplæg hertil. Der skal være et samarbejde mellem projekteringsleder og arbejdsmiljøkoordinator (P) om sikkerhedsforanstaltninger.
6. Særligt ved leverandør-/systemprojektering og såkaldt rullende projektering skal projekterende medvirke til, at grænseflader identificeres og håndteres i relation til arbejdsmiljørisici. Det gælder også i relation til planlægningen af udførelsen samt indretning af og koordinering i forhold til byggepladsens drift.
7. Det er oplagt at lade arbejdsmiljø være en af de parametre, som de projekterende vurderer risici ud fra på lige fod med økonomi, tid mm, fx i et risikoregister. Det er godt at integrere arbejdsmiljøhensyn tidligt i projekteringen, gerne allerede fra og med idé- og programmeringsfaserne, hvor det er nemmest og billigst at foretage ændringer i projektet og dets rammer. Arbejdsmiljø medtages i projektets risikoanalyse og -styring fra start.