| Afgrænsning |
Inden arbejdet sættes i gang, skal bygherren identificere, hvor på byggepladsen der vil ske færdsel og blive udført arbejde af flere arbejdsgivere (fællesområder). Bygherren skal herefter træffe aftale med de enkelte entreprenører om, hvilken entreprenør der etablerer, vedligeholder og fjerner sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Afgrænsningen af sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne bør ske allerede i udbudsmaterialet, så udgifterne til fælles sikkerhedsforanstaltninger indregnes i tilbudssummen. |
| Ajourføring (af PSS) |
PSS’en skal ajourføres, når der sker ændringer i fællesområderne. PSS’en ajourføres mindst ved overgangen mellem de væsentlige hovedfaser i byggeprocessen. |
| Anmeldelse (arbejdsulykke) |
Arbejdsulykker, der medfører fravær udover tilskadekomstdagen, skal anmeldes af arbejdsgiveren. |
| Anmeldelse (byggeplads) |
Bygherren skal anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet, hvis projektets bemanding overstiger 20 mand i 30 arbejdsdage eller 500 manddage. |
| APV (Arbejdspladsvurdering) |
APV er en proces til systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed. Den skal udføres i samarbejde mellem ledelse og medarbejderne ved at kortlægge, beskrive og vurdere, prioritere, opstille handlingsplaner, som angiver hvornår, hvordan og hvem der skal løse de konstaterede problemer, og opfølgning. Virksomhedens sygefravær skal inddrages. |
| Arbejdsbeskrivelser |
En arbejdsbeskrivelse gør rede for arbejdets omfang og indeholder krav til materialer, udførelse og kontrol. Den specificerer desuden, hvilke bygningsdele arbejdet omfatter. Arbejdsbeskrivelserne udarbejdes under projekteringen. |
| Arbejdsleder |
En person, der på vegne af arbejdsgiveren udfører instruktionspligten. En arbejdsleder defineres i arbejdsmiljøloven som en ansat, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller i en del af virksomheden. Arbejdslederen skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, når han indgår i arbejdsmiljøorganisationen. |
| Arbejdsmiljøgruppe |
Arbejdsmiljøgruppen består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt og af de ansatte inden for samme afdeling/arbejdslederområde. |
| Arbejdsmiljøkoordinator(P) og (B) |
En person, der på vegne af bygherren, udfører koordinering af arbejdsmiljøet henholdsvis under projekteringen (P) og i byggeperioden (B). Der er krav om, at arbejdsmiljøkoordinatorer skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer, hvis de skal arbejde på store byggepladser. |
| Arbejdsmiljøledelse |
Arbejdsmiljøledelse er en systematisk indsats for at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøledelse kræver, at virksomhedens ledelse og medarbejdere beskæftiger sig systematisk med arbejdsmiljø, hvilket omfatter planlægning, målsætning og budgettering i lighed med andre produktionsforhold. Endelig kræver arbejdsmiljøledelse, at virksomheden indfører fremgangsmåder, hvor man kontrollerer om det planlagte sker i praksis, og om det er godt nok. Arbejdsmiljøledelse etableres normalt som et arbejdsmiljøledelsessystem med tilhørende dokumentation. |
| Arbejdsmiljøorganisation |
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt og af de ansatte inden for samme afdeling/arbejdslederområde. |
| Arbejdsmiljøprogram |
Dokument hvor bygherrens vision, politikker og egen indsats præsenteres, og hvor bygherrens krav og forventninger til entreprenørernes indsats nøje er gennemgået og beskrevet. |
| Arbejdsmiljørepræsentant |
En ansat, der er valgt blandt og af de ansatte i samme virksomhed, og som indgår i arbejdsmiljøorganisationen, hvor arbejdsmiljørepræsentanten samarbejder med en arbejdsgiver eller arbejdsleder. Den valgte arbejdsmiljørepræsentant skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. |
| Arbejdsmiljørigtig projektering |
Et udtryk for at man arbejder systematisk med arbejdsmiljø under projekteringen. |
| Arbejdsmiljøudvalg |
Virksomheden skal danne et arbejdsmiljøudvalg, når den har flere end 35 ansatte. Arbejdsmiljøudvalget består almindeligvis af en formand, 2 arbejdsmiljøudvalgrepræsentanter og 2 arbejdslederrepræsentanter. |
| Arbejdsskade |
Ulykke eller erhvervssygdom der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. |
| Arbejdsulykke |
En personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage. |
| Asbest |
En gruppe mineraler, som har fundet anvendelse bl.a. pga. deres varme- og syrebestandighed og isoleringsevne. Kan forårsage støvlungesygdommen asbestose, fortykkelse i lungehinden og er desuden kræftfremkaldende (asbestosis). |
| AT-påbud |
Reaktion fra Arbejdstilsynet når de ved tilsyn konstaterer at lovkrav ikke bliver overholdt. Påbud kan gives som et straks-påbud eller som et påbud med tidsfrist. |
| Arbejdstilsynets besøg |
Arbejdstilsynet kontrollerer arbejdsmiljølovgivningen overholdelse gennem tilsyn på arbejdspladsen. Tilsynsbesøgene kan være anmeldte eller uanmeldte. |
| Beredskabsplan |
En plan for hvordan personer og materiel, kan sættes ind med meget kort varsel og formindske følgerne af en given ulykke. Skal indgår i plan for sikkerhed og sundhed (PSS) |
| Brugere |
De personer der skal arbejde i det færdige byggeri, og de personer der skal vedligeholde og i varetage driften af byggeriet. Brugere kan også være beboere, patienter eller elever, altså brugere, som anvender byggeriet på andet vis. |
| Byggeprogram |
Byggeprogrammet er bygherrens krav og ønsker til det færdige byggeri og til byggeprocessen. Det omfatter også forudsætningerne for byggeopgaven. Programmet skal indeholde specificerede krav til byggeriet. |
| Byggesagsbeskrivelser |
Byggesagsbeskrivelsen er et dokument som indgår i udbudsmaterialet, som indeholder de fælles betingelser for alle arbejder (entrepriser) i en byggesag. |
| Bygherre |
Den juridiske person, der bestiller og betaler for bygge- eller anlægsprojektet. |
| Bygningsdel |
Fysisk afgrænsede dele af bygninger (f.eks. vinduer, døre eller trapper) eller installationsanlæg (f.eks. ventilationsanlæg, varmeveksler, brandalarmer). |
| Entreprenør |
Den virksomhed, der udfører bygge- og anlægsarbejdet. Entreprenøren anvendes som en samlet betegnelse for arbejdsgiver eller enkeltmandsvirksomhed. Hovedentreprenøren kan både have ren byggestyring eller have egenproduktion på byggepladsen. |
| Entrepriseform |
Den måde en eller flere entreprenører er organiseret i en bestemt bygningssag, som påvirker hvordan og med hvem bygherren indgår aftale. |
| Erhvervssygdom |
Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. |
| Fagentreprise |
Entrepriseform, hvor bygherren har indgået entreprisekontrakter direkte med de enkelte fagentreprenører. |
| Faggruppe |
Gruppe som varetager et fagområde, fx el, vvs, konstruktioner mv. |
| Fase |
Byggeprocessen er traditionelt opdelt i en række overskuelige faser, som hver indeholder fastlagte aktiviteter. |
| Foregangsbygherre |
En bygherre som ved at være synlig, proaktiv og understøttende yder en målrettet indsats for at opnå et godt byggeprojekt med fokus på arbejdsmiljø. |
| Forsyningsledninger |
Kabler og rør som står for tilførsel af el, gas, vand, varme og telekommunikation til ejendommens drift samt bortledning af spildevand. |
| Fællesområde |
Område på byggepladsen hvor mere end en entreprenør skal arbejde eller færdes. |
| Granskning |
En formel, dokumenteret, dækkende og systematisk gennemgang af et projekt (eller fagprojekt) for at vurdere krav til projektet og projektets evne til at opfylde disse krav samt at identificere problemer og foreslå løsninger. Under granskningen skal arbejdsmiljøet med hver gang. |
| Hovedentreprise |
Entrepriseform hvor bygherre har indgået kontrakt med kun en entreprenør. Hovedentreprenøren har ansvaret for alle andre fagentreprenører, men ikke projekteringen. |
| Hovedentreprenør |
Den entreprenør som bygherren har indgået kontrakt med ved hovedentrepriseform. |
| Hovedtidsplan |
Den overordnede tidsplan for hele byggeprocessen. |
| Hændelser |
Samlet betegnelse for arbejdsulykker og nær-ved-ulykker. |
| Kommunikationsplan |
Oversigt over hvem der kommunikerer med hvem og på hvilken måde i et projektforløb, fx i form af et diagram/tabel. |
| Kontrolplan |
Plan som fortæller hvad, hvem, hvor tit og hvordan det skal kontrolleres at den beskrevne standard for fx sikkerhedsforanstaltninger, overholdes. |
| Kvalitetssikring |
Reaktiv og bagudrettet sikring af kvalitet. Bygherren skal sørge for, at byggeriet får en god kvalitet. Det er bygherren, der skal kræve, at entreprenører og rådgiveren vælger byggetekniske løsninger og byggematerialer af høj kvalitet. Rådgiveren og entreprenørerne skal kunne dokumentere, at deres ydelser lever op til den aftalte kvalitet. |
| Mønsterarbejdsplads |
Metode til at gennemføre sikkerhedsrundering på byggepladsen eller hos den enkelte arbejdsgiver. Metoden indeholder dokumentation, der viser arbejdsmiljøstandarden og hvilket behov, der er for forbedringer. |
| Organisationsplan |
Beskrivelse af hvordan aktørerne i bygge- og anlægsprojektet er organiseret. Det fremstilles som oftest i et diagram. |
| Partnering |
Samarbejdsform mellem bygherren, de projekterende og entreprenørerne, baseret på fælles økonomiske interesser og fælles målsætninger. |
| PCB |
PCB er en forkortelse for PolyChlorerede Biphenyler. PCB er en gruppe industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende. I perioden fra ca. 1950-1980 var PCB et populært tilsætningsstof i en række byggematerialer og tekniske komponenter verden over. I de nordiske lande er der gennemført en række undersøgelser omkring anvendelsen af PCB, og der kendes til en række specifikke anvendelser af PCB i byggeriet.En af flere miljøeffekter af PCB er, at det påvirker immunforsvaret hos mennesker og kan med tiden føre til udvikling af cancer. PCB er således af den internationale kræftforskningsorganisation, IARC, klassificeret som formodet kræftfremkaldende for mennesker. PCB´s evne til at ophobes i fødekæden er en af årsagerne til, at gravide kvinder frarådes at spise fisk i større mængder. PCB er et fedtopløseligt stof, hvilket bl.a. betyder, at PCB kan videreføres til børn via modermælken. |
| Procesfacilitering |
En metode, som fx arbejdsmiljøkoordinatoren kan anvende, til at skabe involverende samarbejdsproceser. |
| Projekterende |
De der leverer ydelser, der beskriver, beregner eller på anden måde leverer data, der danner grundlag for skabelse af en byggeproces og bygningsværk. Typisk arkitekt- og ingeniørvirksomheder, men hvis entreprenøren projekterer, så skal han også overholde bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter. |
| Projektorganisation |
Det er en organisering af de aktører, der indgår i forhold til udbudsform og entrepriseform. |
| Projektweb |
Internetbaseret værktøj hvor bygge- og anlægsprojektets forskellige aktører kan dele og udveksle dokumenter. |
| PSS |
Plan for sikkerhed og sundhed. Skal udarbejdes sideløbende med projekteringen og senest foreligger, når byggepladsen etableres. |
| Restrisici |
De risici, der ikke er elimineret, og som der skal være opmærksomhed på i det videre projektforløb. |
| Risikovurdering |
Systematisk identificering og vurdering af risici, fx med henblik på arbejdsmiljø. |
| Råhus |
Betegnelse for husets rå bygningsdele uden færdige overflader. |
| Sikkerhedsforanstaltninger |
Aktiviteter og tiltag der gennemføres for at understøtte sikkerheden og forebygge ulykker. |
| Sikkerhedskoordinator |
Se arbejdsmiljøkoordinator |
| Sikkerhedsmøde |
Bygherren er forpligtet til at sikre, at arbejdsmiljøkoordinator (B) afholder ordinære sikkerhedsmøder mindst hver 14. dag med alle entreprenører med selvstændig entreprise, inklusive underentreprenører. |
| Skimmelsvamp |
Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I huse kan skimmelsvampe vokse mange steder. De har det bedst ved stuetemperatur og vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det f.eks. være træ, spånplader, krydsfinérplader, papiret på bagsiden af gipsplader, tapet. |
| Storentreprise |
Entrepriseform, hvor bygherren har sammenlagt nogle fag og typisk ender op med 4-6 storentrepriser. |
| Substitution |
Udskiftning af sundhedsskadelige stoffer/materialer/processer med andre, der skønnes mindre skadelige. |
| Sundhedsskadelige stoffer |
Ved sundhedsfarlige stoffer forstås kemiske stoffer, som kan forårsage akutte og blivende skader på den menneskelige organisme. |
| Tilstandsvurdering |
(Bygningssyn) Et syn af en bygning foretaget af fx en bygningsejer, en offentlig myndighed eller et realkreditinstitut. Et bygningssyn resulterer ofte i udarbejdelse af en tilstandsrapport med en registrering af bygningsdeles og komponenters aktuelle tekniske tilstand og udseende. |
| Tilsyn (fagtilsyn) |
De personer der for bygherren kontrollerer, at bygge- og anlægsarbejderne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet. |
| Totalentreprise |
Entrepriseform, hvor en totalentreprenør har engageret arkitekt, ingeniør og underentreprenører. |
| Udbudsform |
Forskellige måder at indhente tilbud på. |
| Udbudsmateriale |
Det materiale som de forskellige aktører afgiver deres tilbud på baggrund af. |
| Underentreprenør |
Entreprenør som ikke har kontrakt med bygherren, men en anden entreprenør fx hovedentreprenøren. |