Opsamling: Workshop VDC teknologier og overvågning i arbejdsmiljøarbejdet
Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) inviterede til en spændende online-workshop om, hvordan nye teknologier kan indgå i arbejdsmiljøarbejdet. Med afsæt i NFAs nylige rapport har vi udforsket, hvordan teknologier kan forbedre arbejdsmiljøet ved at styrke kommunikation, visualisering og planlægning af risici og arbejdsprocesser.
Rapporten viser, at teknologier som Dalux allerede viser potentialer til at hjælpe arbejdsmiljøkoordinatorer med at identificere og dokumentere arbejdsmiljøproblemer. Men samtidig peger rapporten på et stort uudnyttet potentiale i at forbedre integrationen af teknologier som 3D- og 4D-modellering i arbejdsmiljøarbejdet. Det kræver dog, at arbejdsmiljøkoordinatorer og -professionelle aktivt engagerer sig i implementeringen af teknologierne.
Workshoppen har derfor fokuseret på, hvordan du som arbejdsmiljøkoordinator/-professionel kan spille en større rolle i udnyttelsen af teknologierne til arbejdsmiljøformål bla. ved at imødegå og tydeliggøre de etiske udfordringer ved anvendelse af de nye teknologier, herunder overvågning og dataindsamling, der opstår i takt med øget brug af teknologi, og hvordan vi sikrer en ansvarlig implementering.
Målgruppe:
- Alle med interesse for teknologi
- Arbejdsmiljøkoordinatorer/-professionelle
- VDC/BIM-koordinatorer
- Entreprenører
Siden er oprettet 2. december 2024
Siden er ændret 2. december 2024