Opsamling fra møder om renovering
I renoveringsprojekter stilles store krav til planlægning og samarbejde, hvis man skal gennemføre projektet med godt arbejdsmiljø, i en god kvalitet og til tiden. BFA Bygge & Anlæg og organisationerne inviterede sammen med Lean Construction-DK foreningen og Værdibyg til en række møder om netop renovering.
På møderne lancerede BFA Bygge & Anlæg branchevejledning og film om renovering, Lean Construction-DK foreningen fortalte om brug af lean metoder i renoveringsprojekter, og Værdibyg satte fokus på samarbejde og deres vejledninger om renoveringsprocessen. Desuden var der oplæg fra to entreprenørvirksomheder om deres erfaringer med at planlægge og udføre renoveringsprojekter, herunder brug af lokationsbaseret planlægning.
Efterfølgende var der diskussion og erfaringsudveksling blandt deltagerne om, hvordan man skaber gode renoveringsprojekter.
Mødet henvendte sig til:
- Bygherrer
- Bygherrerådgivere
- Projekterende og projekteringsledere
- Arbejdsmiljøkoordinatorer
- Entreprenører
Præsentationer fra møderne:
BAR Bygge & Anlæg: Branchevejledning om renovering
Lean Construction-DK foreningen: Introduktion til Lean Construction
Værdibyg: Vejledninger til renovering
NCC: Lean der giver god sikkerhed
Enemærke & Petersen: Brug af lean og cyklogrammer
Siden er oprettet 1. oktober 2017
Siden er ændret 31. juli 2018