Banedanmark – Koordinering i projekteringsfasen

Nørreport Station gennemgik fra 2011-2014 gennemgå en renovering. Ny Nørreport består af flere delprojekter, herunder betonrenovering, ny ventilation på fjernbaneperronen, samt nyt byrum på overfladen. Der er fire delprojekter med i alt tre bygherrer og seks rådgivere, hvilket i sig selv gør projektet meget komplekst. Dertil kommer en række koordinerings- og udførelsesmæssige grænseflader, da delprojekterne skal udføres på samme tid, og stationen stadig skal være i drift.

Bygherrerne har valgt at indgå i et bygherrefællesskab med en fælles bygherreoverenskomst med det formål at skabe et fælles grundlag for at gennemføre projektet ”Ny Nørreport” indenfor de givne tidsmæssige, økonomiske og kvalitetsmæssige rammer. Der er ligeledes nedsat en styregruppe bestående af bygherrerne.

Den enkelte bygherre har en række pligter efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter. Grontmij A/S er blevet udpeget af bygherrefællesskabet til at varetage arbejdsmiljøkoordinering under projekteringen, dog ikke for Vejprojektet. Grontmij skal ligeledes opfylde sine forpligtelser som rådgiver efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om projekterende og rådgiveres pligter. Arbejdsmiljørådgiver Thomas Fløe er udpeget til at varetage begge disse roller, så det sker i et samspil. Han assisteres af projektleder Leif Pugé og arbejdsmiljøkonsulent Signe Mehlsen.

Arbejdsmiljøkoordinering iht. bygherrens pligter omfatter:

  • Koordinere arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med projektering, undersøgelse og udarbejdelse af projektet
  • Understøtte og kontrollere at rådgiverne opfylder deres forpligtelser efter bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter
  • Udarbejdelse af fælles arbejdsmiljøprogram (ikke lovpligtigt, men tillægsydelse)
  • Udarbejdelse af PSS
  • Udarbejdelse af journal

Arbejdsmiljøkoordinering iht. Projekterendes pligter omfatter:

  • Sikre at rådgiverne opfylder deres forpligtelser
  • Bidrag til udbudsmateriale omkring styring af sikkerhed og sundhed i fællesområder, udførelsestidsplan samt byggepladsforhold
  • Udarbejdelse af Bygherrefælleskabets beredskabsplan (tillægsydelse)

Aktiviteter:
Kerneaktiviteten ift. arbejdsmiljø er en række workshops faciliteret af teamet omkring arbejdsmiljøkoordinatoren (se oversigt).

Deltagere: Fagledere og bygherrer

Formål: Skabe fælles overblik over hvilke aktiviteter der er i projektet, samt opstart på tidsplan. Faglederne bliver udfordret til at tænke over den konkrete udførelse og derved de knaster, der skal tages hånd om under projekteringen.

Metode: Post it-sedler blev opsat på store plancher.

Tidslinie Pil Ned Aktivitet Ansvarlig
Faseopstart Workshop I: Procesplan Projektchef
Umiddelbart efter workshop I Workshop II: Kortlægning af arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkoordinator (P)
Udfylde kontrolformular 14 Fagledere
1/3-del inde i faseforløbet Kommentering Arbejdsmiljøkoordinator (P)
2 uger efter kommentering Workshop III: Koordinering mellem faggrupper Arbejdsmiljøkoordinator (P)
Indarbejdelse i slutdokumentation Fagledere
Umiddelbart før aflevering af faserapport til Bygherrefælleskabet Opfølgning og KS Arbejdsmiljøkoordinator (P) og fagledere

 

Kortlægning af arbejdsmiljø:
Deltagerne markerede de delaktiviteter på procesplanerne, hvor der kan være arbejdsmiljøproblemstillinger og lavede en kort beskrivelse af dem.Deltagere: FagledereFormål: Kortlægning af arbejdsmiljøproblemstillinger. Faglederne bliver udfordret til at tænke over, hvad der er arbejdsmiljøproblemstillinger i deres fagprojektekt.Metode: Post it-sedler på procesplaner

Formular 14:
De udpegede arbejdsmiljøproblemstillinger blev suppleret med arbejdsmiljøkoordinatorens input, og de blev fordelt på de enkelte fagområder og indsat i et kontrolskema (formular 14).Formål: Skabe overblik over i hvilke fagprojekter de enkelte arbejdsmiljøproblemstillinger hører til, samt hvordan de bliver håndteret i projektet iht. de to bekendtgørelser.Faglederne blev bedt om at udfylde kontrolskemaet, hvor de for de enkelte kortlagte arbejdsmiljøproblemer skulle forholde sig til:

  • Behov og type af undersøgelse/ vurdering af problemstillingen, fx risikovurdering
  • Hvad der skal angives i udbudsmaterialet m.fl. Det kan fx være procedure, angivelse af en egnet metode o.a.
  • Angivelse af nummer eller henvisning til udbudsdokument m.fl., hvor projektangivelserne skal indgå, fx SAB 0
  • Koordineringsbehov med andre fagprojekter
  • Input til PSS vedr. problemstillingen, hvis det vedrører udførelsesfasen
  • Input til journal vedr. problemstillingen, hvis det vedrører driftsfasen

Koordinering mellem faggrupper og bygherrer:
På grund af de mange grænseflader i projektet, var der behov for at afholde en workshop med fokus på koordineringsbehovet mellem faglederne. Der blev lavet aftaler om, hvordan koordineringen mellem faglederne skulle foregå.

Formål: Kollektivt overblik over koordineringsbehov og udarbejdelse af aftaler.

Metode: Dialog med udgangspunkt i kontrolskemaerne.
Indarbejdelse i slutdokumentation:
Faglederen var ansvarlig for at indarbejde de relevante angivelser i udbudsmaterialet.

Opfølgning:
Omkring aflevering af hovedprojekt fulgte arbejdsmiljøkoordinatoren op på kontrolskemaer og koordineringsaftaler for at kontrollere, om de kortlagte arbejdsmiljøproblemstillinger er blevet håndteret. Arbejdsmiljøkoordinatoren anvendte de i kontrolskemaet angivne input til PSS og journal ved udarbejdelse af disse dokumenter.

Andre aktiviteter:
Ud over den beskrevne proces deltog arbejdsmiljøkoordinatoren i de projekterendes ugentlige koordineringsmøder og diverse workshops og arbejdsgrupper hvor relevant. Arbejdsmiljøkoordinator tog også initiativ til sådanne mødeaktiviteter, fx omkring asbest.

Vurdering af proces:
Der har været en mere kollektiv proces omkring arbejdsmiljøarbejdet i projekteringsfasen, end der har været tradition for. Tidligere ville den enkelte fagleder have siddet alene med overvejelserne. Ved at arbejde med procesplaner og fælles kortlægning af arbejdsmiljøproblemstillinger er der skabt et fælles billede blandt fagledere og arbejdsmiljøkoordinator, samt et ejerskab til i projekteringsforløbet at forsøge at løse problemstillingerne og få beskrevet restrisici. Arbejdsmiljøhensyn er blevet et succeskriterium på lige fod med andre indsatsområder. Den fælles kortlægning tidligt i forløbet betød, at faglederne kunne koncentrere ressourcer og tid omkring de identificerede problemstillinger og derved få et fokus, hvor projekteringen kunne være med til at forebygge arbejdsmiljøproblemer, i stedet for en mere diffus indsats.

De projekterende er meget interesserede i at forebygge arbejdsmiljøproblemer i udførelse og drift, men har brug for hjælp til hvordan de kan arbejde systematisk med det i projekteringsfasen, og hvordan det kan beskrives i udbudsmaterialet på lige fod med kvalitet o.l.

Hvad kræver det?
Forudsætningerne for at etablere det beskrevne forløb er, at der er en afklaret bygherre og projekteringsledelse, som bakker op om arbejdsmiljøarbejdet og afsætter ressourcer til det. Desuden skal arbejdsmiljøkoordinatoren være med fra starten af byggeprocessen, gerne før projekteringen starter, så vedkommende kan være med til at sætte fokus på arbejdsmiljøarbejdet så tidligt som muligt. Der skal desuden være ressourcer hos de projekterende til, at arbejdsmiljøkoordinatoren afholder workshops mm. Arbejdsmiljøkoordinatoren skal deltage i projekteringsmøder i passende omfang for at være tæt på projektet.

Projekt Bygherre  Rådgivere
Kn14: Hovedistandsættelse af selve betonkonstruktionen i tunnelen, som er omkring 400 meters længde og en bredde på 22 til 32 m, inkl. reparation af fuger og omisolering Banedanmark Grontmij A/S, Atkins, Public Arkitekter og DBI
TS-M: Forbedring af luftkvaliteten på fjernbaneperronen, samt modernisering af mange af de tekniske installationer, så de opfylder nye normer og standarder. Ligeledes skal publikumsområder under jorden have en ansigtsløftning. Banedanmark Grontmij A/S, Atkins, Public Arkitekter og DBI
Byrumsprojektet: Etableringen af et nyt byrum på overfladen, inkl. omlægning af vej og trafik på overfladen, samt indførelse af en halvøløsning som binder Nørreport station sammen med byen. Københavns Kommune og DSB Grontmij A/S, Public Arkitekter og COBE
Trafik og signaler – vejprojekt: Ombygning af de trafikale forhold ved Nørreport Station. Københavns Kommune og DSB Rambøll

Eksempel skrevet af BFA Bygge & Anlæg

Tags: ,

Kategoriseret i:

Siden er oprettet 1. oktober 2017

Siden er ændret 1. oktober 2017