Invitation: Vision Zero – en ny metode til at styrke arbejdsmiljøet – Jylland

Flere virksomheder i bygge- og anlægsbranchen vælger at gøre arbejdsmiljø til en del af virksomhedens strategi. Nogle har i den forbindelse valgt at tage Vision Zero til sig. Vision Zero er et mindset og en metode, der bidrager til at sætte fokus på arbejdsmiljøet og forebygge ulykker og arbejdsbetingede lidelser.

På konferencen præsenteres Vision Zero med vægt på, hvordan man kan opstille proaktive mål for indsatsen. Vi hører, hvordan en entreprenør har implementeret Vision Zero og hvilke erfaringer og resultater, arbejdet har givet. I en paneldebat skal vi høre byggeriets aktører give deres perspektiver på, hvad det ville betyde for arbejdsmiljøet, hvis flere entreprenører, bygherrer og rådgivere implementerede Vision Zero.  Endelig skal vi ud fra cases fra bygge- og anlægspladser arbejde konkret og strategisk med Vision Zero.

Udbytte

  • Viden om Vision Zero og hvordan metoden kan implementeres
  • Indblik i konkrete praksiserfaringer
  • Netværk og erfaringsudveksling med andre.

Arrangementet henvender sig til

Bygherrer, entreprenører, arbejdsmiljøkoordinatorer, rådgivere, HR, projektledere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre med ansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen.

Pris

Det er gratis at deltage. Maks to deltagere pr. virksomhed.

Program

8.30 Ankomst, registrering og croissant

9.00 Velkomst v. Flemming Hansen,  konsulent i 3F og del af formandskabet i BFA Bygge og Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS)

9.10 Præsentation af arrangørerne v. Marie Torp Dandanel, juniorkonsulent hos Cabi og Christina Schultz, sekretariatsleder hos FBSA

9.20 Introduktion til Vision Zero i bygge og anlæg, og hvordan man anvender proaktive mål v. Pete Kines, seniorforsker hos NFA

9.50 Entreprenøren og medarbejderens praktiske erfaringer med Vision Zero på byggepladsen v. Christian Køhler-Johansen, arbejdsmiljøchef hos NCC, og Oliver Ree Deleuran, produktionsleder hos NCC

10.30 Pause

10.40 Paneldebat om hvad det ville betyde for arbejdsmiljøet, hvis flere bygherrer og rådgivere implementerede Vision Zero

11.10 Gruppearbejde med fokus på hvordan forskellige aktører i branchen konkret og strategisk kan anvende Vision Zero v. Signe Mehlsen, konsulent i Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS)

11.35 Opsamling på gruppearbejde

11.50 Refleksion over gruppearbejde/perspektiver for Vision Zero v. Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri

11.55 Afrunding og tak for idag v. Marie Torp Dandanel, juniorkonsulent hos Cabi

12.00 Sandwich og netværk

Tilmelding

Læs mere og tilmeld her

Arrangører

Konferencen arrangeres af: BFA Bygge & Anlæg, Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og Cabi.

Tags: ,

Kategoriseret i:

Siden er oprettet 17. marts 2020

Siden er ændret 24. marts 2020