2 Projektering

Drøftelse af samarbejdsform mellem bygherre og koordinator.

Koordinator udfører en koordineringsopgave for bygherre, det er vigtigt, at bygherre kan følge med i koordineringsopgavens udførelse og at koordinator kan orientere og rådføre sig med bygherre undervejs.

Derfor er det en fordel at aftale, hvordan I arbejder sammen, så i holder fokus på, hvad der er vigtigt for jer at kommunikere om hver især.

Det ordinære samarbejde
Hvordan skal koordinator holde bygherre løbende orienteret?
Det aftales hvordan koordinator på baggrund af den logbog der føres om arbejdsmiljøkoordineringen kan formidle fremdrift til bygherre. Selve loggen kan sendes til bygherre, men det kan også aftales, hvordan koordinator kan give et meningsbærende resume til bygherre.

Hvornår skal bygherre og koordinator mødes?
Ud fra milepæle i projekteringen aftales et antal møder, hvor det primære formål er, at koordinator og bygherre drøfter arbejdsmiljøudfordringer i projektet. Koordinator og bygherre foretager løbende evaluering og erfaringsopsamling.

Der aftales fx antal, datoer, varighed og sted for møderne. Møderne kan evt. være over skype eller telefon.

Det ekstraordinære samarbejde
Det aftales hvordan bygherre holder koordinator orienteret om eventuelle ændringer i projektet eller i organiseringen af projekteringen (fx nye rådgivere)

Det aftales, hvordan arbejdsmiljøkoordinator kan orientere og inddrage bygherre, hvis der opstår hindringer for udførelse af koordineringsopgaven eller der opstår arbejdsmiljøudfordringer som er svære at håndtere i henholdsvis byggefasen og i den efterfølgende vedligeholdelse.

  • Bygherren og arbejdsmiljøkoordinatorens samarbejde
    • Hvordan skal dialogen foregå, så den giver mening for både bygherren og arbejdsmiljøkoordinatoren: ”Hvad er vigtigt for mig?”
    • Mødehyppighed
    • Andre former for kommunikation, der sikrer at bygherren kan følge med i hvordan koordineringsopgaven varetages og fungerer, herunder kommunikationsformer, værktøjer og paradigmer
  • Bygherrens opfølgning på de aftaler, der er indgået om koordineringen, så arbejdsmiljøkoordinatoren bliver ”holdt til ilden”
    • Løbende evaluering og erfaringsopsamling
  • Bygherrens arbejdsmiljøpolitik og forventninger til arbejdsmiljøkoordineringen
  • Projektets særlige karakter
    • Fokusområder, som projektet gør det relevant at have særlig opmærksomhed på
  • Principper for procesplan for arbejdsmiljøkoordineringen tilpasset projekteringsplanen, herunder
    • Granskning af projektmateriale med særlig fokus på milepæle, grænseflader og faseskift
    • Hvordan inddrages arbejdsmiljøkoordinatoren tidligt nok i projekteringsforløbet
    • Sikring af at arbejdsmiljøkoordinatoren inddrages i forbindelse med projektændringer
    • Koordineringsmetoder fx workshops med de projekterende i forbindelse med milepæle i projekteringsforløbet
    • Involvering af rådgiveren, projekteringslederen, entreprenører, brugere osv.
  • Fastlæggelse af en model for plan for sikkerhed og sundhed (PSS),
    • PSS skal være overskuelig og ikke for omfangsrig, men skal tage højde for særligt farlige situationer
    • Retningslinjer for arbejdsmiljøkoordinatorens håndtering af særligt farlige situationer
  • Tilrettelægning af overgangen fra arbejdsmiljøkoordinering (P) til (B), herunder sikring af tilstrækkelig tid mellem afslutningen af projektering til påbegyndelsen af udførelsen, så arbejdsmiljøkoordinering (B) kan blive kvalificeret tilrettelagt
    • Overvejelser over hvordan man sikre en god overleveringsfase
    • Overvejelser over i hvilket omfang ændringer (fx substitutioner) under projekteringen skal synliggøres for udførelsesfasen.