Bygherren – Koordinering under projektering

Ved projekteringen foretages såvel generelle som specifikke arkitektoniske, tekniske og organisatoriske valg. Sådanne valg tages ofte gennem hele byggeprocessen, fx under detailprojektering i byggeperioden.

Valgene kan have betydning for arbejdsmiljøet under udførelsen og i det færdige byggeri/anlæg. Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal arbejdsmiljøkoordinere i forbindelse med disse valg.

Bygherren kan sikre en god arbejdsmiljøkoordinering ved at indgå skriftlig aftale med arbejdsmiljøkoordinator (P) om de konkrete opgaver, herunder tid og økonomi.

Læs mere:

Bygherre – Udpegning af arbejdsmiljøkoordinatorer

Arbejdsmiljøkoordinator (P)s opgaver

Bygherre skal sørge for, at arbejdsmiljøkoordinator (P) koordinerer således, at der ved projekteringen tages hensyn til de generelle principper for forbedring af sikkerhed og sundhed, der er angivet i bilag 2 i bekendtgørelse om bygherrens pligter.

Det gælder især forebyggelse af disse arbejdsmiljørisici:

alvorlige ulykker
kræftfremkaldende og reproduktionsskadelige stoffer
organiske opløsningsmidler og allergifremkaldende stoffer
tunge løft - og dårlige arbejdsstillinger
støj
støv

Læs mere:

Kort om arbejdsmiljøkoordinator (P)
Arbejdstilsynet: At-vejledning om bygherrens pligter ved store byggeprojekter
Arbejdstilsynet: At-vejledning om plan for sikkerhed og sundhed
Værktøj: Niras – kortlægningsskemaer til arbejdsmiljøkoordinering
Værktøj: Niras – Aftale om opgavefordeling i byggeprocessen

Arbejdsmiljøkoordinering under projektering kan i praksis ske på projekteringsmøder, eller på særlige møder, hvor arbejdsmiljøkoordinator deltager.

Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal ikke projektere.

MEN – anset hvordan arbejdsmiljøkoordineringen tilrettelægges, så skal bygherre sørge for, at arbejdsmiljøkoordinatoren får det nødvendige indblik i projekteringen og mulighed for at spørge ind til og udfordre de fagansvarlige projekterende i valg af metoder (herunder arbejdsmetoder), materialer og konstruktioner i forhold til arbejdsmiljøet ved udførsel og drift.

Bygherren skal især være opmærksom på, at arbejdsmiljøkoordinator (P) inddrages tidligt og kontinuerligt i vurdering af projektmaterialet, herunder:

Vurdering af byggesagsbeskrivelsens og arbejdsbeskrivelsers angivelse vedr. særlige arbejdsmiljørisici i forbindelse med projektets gennemførelse og det færdige byggeris/anlægs vedligeholdelse.
Vurdering af de løsninger der er fundet til at imødegå diverse arbejdsmiljørisici.
Vurdering af forebyggende foranstaltninger ved særligt farligt arbejde
Vurdere om der foreskrives anvendt stoffer eller materialer, der kan forringe sikkerheden i forbindelse med opførsel eller vedligehold, hvis det kan erstattes af et mindre farligt
Vurdere at tekniske hjælpemidler kan anvendes i nødvendigt omfang under udførelsen og i drift og vedligehold.
Tidsplaner vurderes med hensyn til sikkerhed og sundhed, når arbejder skal udføres samtidigt eller efter hinanden
Vurdere byggepladstegning.
Fastlægge afgrænsning af ansvar for fælles sikkerhedsforanstaltninger
Input til plan for sikkerhed og sundhed, bl.a. tidsplan, byggepladsplan og foranstaltninger ved særligt farligt arbejde.
At journalen for fremtidig reparation og vedligehold af det færdige projekt skal koordineres med de projekterendes liste

Bygherren har ansvaret for udarbejdelsen af tidsplanen, men projekterende og rådgivere skal vurdere rækkefølgen og den periode, som skal afsættes til udførelsen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser:

Hvornår den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver på byggepladsen
Hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser
I hvilke perioder der skal foregå særligt farligt arbejde
Hvornår og hvor (på byggepladstegningerne) hver enkelt arbejdsgiver kan oplagre materialer og tekniske hjælpemidler, opstille skure og lignende, henlægge affald, tilslutte sit materiel til el, vand, kloak m.v. og benytte transport- og adgangsveje, stilladser og andre fælles foranstaltninger.

Bygherre skal sørge for at byggepladstegningerne indeholder alle nødvendige informationer:

Eksisterende risici på arealet og hvilke risici
Adgangs-, transport- og flugtveje
Kran, hejs og stilladser
Afsat plads til materialedepoter, midlertidige værksteder og affaldscontainere
Afsat plads til velfærdsforanstaltninger
Tilslutning til el, vand og kloak
Alarm-, brand-, rednings- og førstehjælpsudstyr.
Specielt for byggeri:
- Indretningen for den periode, hvor der arbejdes i jorden med kloak og betonarbejde
- Hvordan pladsen er indrettet under opførelse af råhuset
- Hvordan pladsen og bygningerne er indrettet og anvendt i de enkelte etager.

Læs mere:

Grænseflader

Bygherren skal, når der er flere virksomheder, der projekterer, medvirke til at sikre, at det er klart og tydeligt, hvem der har ansvaret for eventuelle grænseflader mellem de forskellige projektdele. Det gælder både inden projekteringen sættes i gang og under selve projekteringen.

Indledende fasemøde

Det er en god idé at holde et indledende fasemøde mellem bygherre, arbejdsmiljøkoordinator (P) og projekteringslederen, hvor de væsentligste spørgsmål i forbindelse med arbejdsmiljømæssige risici gennemgås.

Desuden bør arbejdsmiljøkoordinators fremadrettede inddragelse i projekteringen aftales og planlægges.

Dagsorden for fasemøde kan være:

Hvad er bygherrens arbejdsmiljøpolitik for projektet?
Hvordan er bygherren blevet rådgivet om de pligter der iflg. arbejdsmiljølovgivningen gælder for bygherren, bygherrerådgiver, projekterende, udførende entreprenører og leverandører?
Hvordan er koordinatoransvaret blevet afklaret, når der er flere virksomheder, der projekterer; hvem har ansvaret for grænseflader mellem de forskellige projektdele, og det samlede projekt?
Hvilke særlige hensyn som koordineringen bliver der taget i forbindelse med entrepriseformen – total-, hoved- eller fagentreprise?
Hvordan er der rådgivet om eller gennemført forundersøgelser?
Vurderer I, om der er behov for flere undersøgelser vedr. særligt farligt arbejde?
Hvordan vurderer I, om der er særlige forhold i byggeriets omgivelser, der udgør en særlig risiko i forbindelse med opførsel og vedligehold?
Hvilke andre forhold - fx i forbindelse med renovering - skal undersøges?
Hvilke aktiviteter, hvor tid og rækkefølge har betydning for arbejdsmiljø, skal indarbejdes i tidsplanen og rækkefølgen af bygge- og anlægsarbejder?
Hvordan skal der tages højde for vinterforanstaltninger i projektet?
Hvordan skal omfanget og udformningen af plan for sikkerhed og sundhed være?
Hvilke overvejelser skal der foretages i forbindelse med udpegningen af arbejdsmiljøkoordinator (B) for udførelsen?
Hvad skal der aftales i forbindelse med arbejdsmiljøgranskning ved faseskift?
Hvordan inddrages arbejdsmiljøkoordinator (P), når projekteringen fortsætter eller ændres under udførelsen?
Hvordan vurderer I, om der er tilstrækkelig tid og økonomi til arbejdsmiljøkoordinator (P)'s samarbejde med projekterende?