Renovering er ikke en lineær proces, da der næsten altid er behov for tilpasninger. I udførelsesfasen af et renoveringsprojekt er der derfor brug for et tæt samarbejde mellem alle aktører.
Bygherre og de, som udfører projektopfølgning og fagtilsyn, skal være aktive medspillere, som i dialog med entreprenøren, finder løsninger på udfordringer og tager nødvendige beslutninger ved uforudseelige forhold, som der næsten altid vil opstå, fx behov for yderligere forundersøgelser. Bygherren har en central rolle i at skabe et godt samarbejde.
Trimmet byggeri egner sig godt som styringsværktøj på renoveringsprojekter. Anvendelse af en metode som Trimmet byggeri eller tilsvarende kan nemlig være med til at skabe dette samarbejde og sætte fokus på forhindringer og (arbejdsmiljø)risici i entreprenørens planlægning af arbejdet. Bygherren kan vælge at stille krav til entreprenørens styring af renoveringsopgaven.
Der vil typisk være mange byggetekniske beslutninger i udførelsen af et renoveringsprojekt, og rådgivere og entreprenører skal hjælpe bygherren med at træffe de rigtige valg.
Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig tid til udførelsen. Hvis tiden i udførelsesfasen er presset, så er arbejdsmiljøet det også.
Bygherren skal sammen med rådgivere tage stilling til, hvad det betyder for byggetakt og arbejdsmiljøforholdene, hvis bygningen er i drift under renoveringen.
Det er særligt vigtigt at opretholde orden og ryddelighed under udførelsen af et renoveringsprojekt, da pladsen og tilgængeligheden ofte er begrænset.
Under udførelsen af et renoveringsprojekt er det vigtigt at overveje følgende:
- Trimmet byggeri og arbejdsmiljø
- Samarbejde mellem aktørerne
- Projektopfølgning og fagtilsyn
- Anvendelse af PSS
Eksempel: I en af de mellemstore entreprenørvirksomheder er de inspireret af tankerne om Trimmet byggeri. Byggelederen holder opstartsmøderne for alle beskæftigede. Formålet er, at alle får en forståelse af opgaven, som ligger foran dem, og har kendskab til den projektorganisation, som de er en del af. Desuden afholder han fredagsmøder for at involvere de beskæftigede i planlægningen. De gennemgår ugen, der er gået, og den, som kommer. Og så tager de et kig på femugersplanen for at se, om der er nogle forhindringer forude.
Man deler typisk byggepladsen op i afsnit, og aftalen er, at hvert fag starter i afsnit 1 og fortsætter til 2,3,… medmindre andet er aftalt. På den måde er det klart for alle fag, hvilken rækkefølge arbejdet skal udføres i. Formanden laver såkaldte svendemapper, som udleveres til hvert sjak. Heri er angivet, hvad sjakket konkret skal lave, samt hvor og hvornår. Mappen indeholder kun nødvendige montagevejledninger og den relevante APV (basis-APV eller tilpasset opgaven), fx for gipsopsætning. Erfaringen med svendemapperne er, at udførelsesfejl minimeres, og arbejdsmiljøforhold forebygges, fordi de beskæftigede modtager de præcise oplysninger, som de skal bruge for at udføre deres arbejde.
Den, som laver mapperne, er nødt til at sætte sig grundigt ind i, hvad opgaven går ud på, og hvordan den kan udføres, herunder nødvendigt antal ansatte, samt hvilke materialer og materiel der skal anvendes. Personen er også ansvarlig for at bestille materialerne. Planlægningen er afhængig af fremdriften hos de andre fag, hvilket der afholdes løbende formandsmøder om.
Hvis der er ændringerne til mapperne, så leveres de nye papirer personligt eller i dueslag. På den måde bliver projektændringer kommunikeret direkte til den udførende medarbejder i de relevante afsnit af byggeriet.
Læs mere:
- Eksempel: BO-VESTs brug af prøvehuse