I renoveringsprojekter er der behov for smidig planlægning og løbende koordinering, og det skal afspejle sig i tidsplanen. Jo bedre projektet er gennemarbejdet, des bedre og mere retvisende udførelsestidsplan kan de projekterende lave.
Det er bygherren, som har ansvaret for tidsplanen, men projekterende og rådgivere skal foretage vurderingen af den periode, som skal afsættes til udførelsen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser.
Det kræver samarbejde
Det kræver praktisk viden om udførelsesmetoder og deres varighed for at kunne lave en god tidsplan. Den skal derfor laves af projekterende, som har byggetekniske kompetencer og erfaringer med lignende arbejdsprocesser. Alle aktører i projekteringsprocessen skal give input til tidsplanen. Det er således vigtigt, at afhængigheder mellem fag er gennemanalyseret, og at det bliver afklaret, hvad de arbejdsmiljøkritiske aktiviteter omfatter. Man bør fx tage stilling til, hvad eventuelle forsinkelser af de kritiske aktiviteter betyder for hele renoveringen.
Det anbefales, at miljøsanering foregår adskilt fra selve renoveringen eller i den første etape af renoveringsprojektet, så saneringen kan udføres, mens der er så få beskæftigede på pladsen som muligt.
Håndtering af uforudseelige forhold
Der skal være afsat tid i udførelsestidsplanen til at håndtere overraskelser, eller bygherren skal være villig til at flytte datoen for færdiggørelsen. Det er essentielt at vurdere det “slæk”, som man afsætter til den enkelte aktivitet. Dette kan gøre, at tidsplanen ikke bliver presset, hvis der opstår uforudseelige forhold. En presset tidsplan kan nemlig føre til farlige situationer og i værste tilfælde arbejdsulykker.
Angivelse af særligt farligt arbejde
Særligt farligt arbejde skal markeres på tidsplanen. Der skal tages stilling til varigheden af de enkelte særligt farlige arbejder, og der skal tages højde for, om de blokerer for andre arbejder.
Udførelsestidsplanen skal ind som bilag i plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
Tidsplanen er arbejdsredskab
Den gode tidsplan beskriver de forudsætninger, som tidsplanen er lavet ud fra samt de usikkerheder, som de projekterende er bekendt med. Tidsplanen skal være så gennemarbejdet og detaljeret, at entreprenøren med udgangspunkt i denne kan planlægge et godt renoveringsforløb. Det handler om at opnå en den bedst mulige byggetakt og -rytme.
Eksempel: Under projektering af et kompliceret projekt, som både omfattede renoveringsprojekter af byggeri og anlæg og skulle foregå i og omkring en togstation, besluttede projektlederen, at der skulle udarbejdes en detaljeret tidsplan opdelt i etaper. Der var en række afhængigheder projekterne imellem, men også bindinger i forhold til omgivelserne, bus, bil og togtrafik og muligheder for sporspærringer. Stationen skulle nemlig være i drift under renoveringen. Derfor var arbejdsprocesser, logistik og byggepladsforhold nødt til at være nøje gennemtænkt. Tidsplanen var et godt udgangspunkt for entreprenørens egen planlægning.
Læs mere: