Projekterende – Samarbejde med arbejdsmiljøkoordinator (P)

Her følger et eksempel på, hvordan samarbejdet med arbejdsmiljøkoordinator (P) kan foregå. I figuren nederst ses en aktivitetsoversigt.

På et projekt gennemgik projekteringslederen og arbejdsmiljøkoordinator (P) projekteringstidsplanen og aftalte, hvornår det ville være passende, at arbejdsmiljøkoordinator (P) blev inddraget. I starten af projektfasen deltog arbejdsmiljøkoordinator (P) efter aftale med bygherren på et projekteringsmøde og fortalte om de projekterendes og bygherrens pligter, så alle havde en fælles forståelse af roller og ansvar. Arbejdsmiljøkoordinator (P) havde gransket dispositionsforslaget og havde en række spørgsmål og kommentarer til de projekterende omkring arbejdsmiljørisici. De projekterende tog disse op, arbejdsmiljørisici blev afhjulpet, og faglederne meldte tilbage til arbejdsmiljøkoordinator (P) i løbet af projektfasen.

I starten af hovedprojektet afholdt arbejdsmiljøkoordinator (P) en workshop (arbejdsmiljømøde), hvor bygherre, projekteringsledere og faglederne deltog. I fællesskab udarbejdede de en procesplan for projektet fra etablering af byggepladshegn til færdig bygning. Det foregik på den måde, at hver fagleder nedskrev arbejdsprocesserne for sin del af projektet på post its (en aktivitet på hver post it). Arbejdsmiljøkoordinator (P) faciliterede en proces, så faglederne i fællesskab fik etableret procesplan med alle arbejdsprocesser. Undervejs var der en diskussion af, hvilke arbejdsprocesser som var afhængige af hinanden, og hvilke der ikke måtte foregå samtidigt mm.

På en efterfølgende workshop kortlagde og risikovurderede de projekterende de arbejdsmiljørisici, som der var ved de enkelte arbejdsprocesser og identificerede grænsefladeproblematikker.

Efterfølgende samlede arbejdsmiljøkoordinator (P) alle arbejdsmiljørisici og grænseflader i en logbog og havde med de projekterende en løbende dialog om håndtering af alle risici. De arbejdsmiljørisici, som ikke kunne projekteres væk, blev beskrevet i plan for sikkerhed og sundhed for det, som omhandlede fællesområder, og i arbejdsbeskrivelser for det, som vedrørte arbejdsområder, hvor kun én arbejdsgiver skulle arbejde.

I samarbejdet mellem projekterende og arbejdsmiljøkoordinatoren er her nogle aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver gode resultater:

1. Projekteringsleder og arbejdsmiljøkoordinator (P) afholder et afklaringsmøde om samarbejde og kommunikation om arbejdsmiljø, samt udarbejde fælles tidsplan for projektering og arbejdsmiljøkoordinering. Bygherren kan med fordel deltage i sådanne møder, dels for at udtrykke sine holdninger til godt arbejdsmiljø og dels for at italesætte arbejdsmiljøkoordinator (P)’s beføjelser/mandat.
2. Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal udpeges senest, når projekteringen igangsættes. Projekteringslederen bør iværksætte inddragelsen af og etablering af samarbejde med arbejdsmiljøkoordinator (P), under hensyntagen til aftalen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator (P).
3. Projekteringslederen tager initiativ til et afklaringsmøde mellem projekteringsorganisationen og arbejdsmiljøkoordinator (P) i starten af projekteringsforløbet. Formålet med mødet er at etablere et godt samarbejde og skabe fælles forståelse af de enkeltes roller og ansvar, samt bygherrens krav og ønsker på arbejdsmiljøområdet.
4. Projekteringslederen kan udpege en arbejdsmiljøansvarlig (fagleder for arbejdsmiljø) blandt de projekterende, som har de nødvendige kompetencer og viden til at indgå i dialog både med de projekterende på de enkelte fagområder og med arbejdsmiljøkoordinator (P). Den arbejdsmiljøansvarlige kan således have mere fokus på bygbarhed og arbejdsmiljø under projekteringen.
5. Den arbejdsmiljøansvarlige og arbejdsmiljøkoordinator (P) kan være den sammen person, men det er vigtigt, at der er afklaring om roller og ansvar
6. Der kan efter aftale med bygherren afholdes en tidsplanworkshop i dispositionsforslag, hvor de overordnede arbejdsprocesser bliver fastlagt, fx i en procesplan. Denne procesplan skal så detaljeres igennem projekteringsforløbet.
7. Projekterende bør invitere arbejdsmiljøkoordinator (P) med i projektet som en sparringspartner, under hensyntagen til den aftale som er indgået med bygherren. På den måde kan der gøres brug af arbejdsmiljøkoordinator (P)’s viden om og erfaring med arbejdsmiljøløsninger. Det er dog stadig de projekterende, som har ansvaret for at finde løsninger på de arbejdsmiljørisici, der drøftes.
8. De projekterende bør løbende dokumentere sine arbejdsmiljøovervejelser, fx i en logbog. Det kan være godt at aftale nærmere med arbejdsmiljøkoordinator (P), hvem der dokumenterer hvad, så dobbeltarbejde undgås.
9. Det er et mål, at retningslinjer for arbejdsmiljøet, herunder gennemarbejdet plan for sikkerhed og sundhed, indgår i udbudsmaterialet, når der projekteres til fag-, hovedentrepriser o.l. Det gælder den type projekter, som udbydes efter detailprojektering. Plan for sikkerhed og sundhed skal foreligge, senest når bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes.