Forside > Faser > Projekteringsfasen

Projekteringsfasen

Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse af byggeriet.

Hovedprojektet danner grundlag for at indhente tilbud og indgå entrepriseaftaler. Der udarbejdes byggesagsbeskrivelse og arbejdsbeskrivelser, og det er en god ide, at gennemføre en arbejdsmiljøvurdering af byggematerialet ved afslutningen af projektfaserne.

Restricici

Når projektforslaget er udarbejdet, skal I gennemgå det endnu en gang for at sikre, at der er taget stilling til alle relevante risici. De risici, det ikke har været muligt at fjerne under projekteringen, kaldes restrisici. De skal formidles til hovedprojektfasen, så der er mulighed for at forebygge dem i den videre projektering. Det drejer sig om restrisici, der kan have betydning for både arbejdsforholdene i udførelsesfasen og i forhold til drift og vedligehold af det færdige byggeri.


Hovedprojektet

Det endelige produkt i projekteringsfasen er hovedprojektet med beskrivelser, arbejdstegninger, tidsplan og udbudsbeskrivelser. Når hovedprojektet er udarbejdet, skal I gennemgå det en ekstra gang for at sikre, at der er taget stilling til alle relevante risici.



Evaluering

Det er en god idé at samle op på, hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt i forbindelse med arbejdsmiljø i projekteringsfasen – og hvad årsagerne har været. Det sikrer, at I fastholder de gode erfaringer og muligvis gøre det endnu bedre i det næste projekt.




Senest revideret den 23. august 2010
Deltagere i fasen