Forside > Bygherrerådgiver > Afleveringsfasen

Afleveringsfasen

I afleveringsfasen skal du som bygherrerådgiver være med til at sikre, at bygherren modtager en journal over vedligeholdelsesarbejde, og at bygherren får udarbejdet en APV for det færdige byggeri.

I forbindelse med afleveringen modtager bygherren den journal for særlige vedligeholdelsesarbejder i det særlige byggeri, der er udarbejdet under projekteringen af arbejdsmiljøkoordinator (P) og ajourført under udførelsen af arbejdsmiljøkoordinator (B).

Se hvad journalen skal indeholde under Arbejdsmiljøkoordinator (P)

Arbejdspladsvurdering
I de tilfælde hvor bygherren også er arbejdsgiver, skal han tage initiativ til, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering for aktiviteterne i de nybyggede eller ombyggede lokaler. Det er arbejdsgiveren, som skal tage initiativ til arbejdspladsvurderingen, som de ansatte skal inddrages i.

En APV består af følgende 4 elementer:

  • Kortlægning

  • Prioritering

  • Handlingsplan

  • Opfølgning


Kortlægning
Kortlægningen går ud på at finde frem til de arbejdsmiljømæssige problemer, der er ved de forskellige arbejdsopgaver.

  • Kortlægningen skal se på følgende arbejdsmiljøpåvirkninger:

  • Fysiske forhold: Fx arbejdslokalet, omgivelserne, støj, indeklima, vibration og belysning.

  • Ergonomiske forhold: Fx tungt arbejde, ensidigt, gentaget arbejde og arbejdsstillinger.

  • Psykiske forhold: Fx arbejdstid, tidspres, ensformighed, indflydelse, vold og alenearbejde.

  • Kemiske forhold: Fx arbejde med stoffer og materialer. Biologiske forhold: Fx bakterier, virus og svampe.

  • Ulykkesrisiko: Fx fra arbejdsmaskiner, håndværktøj, færdsel, håndtering, brand og eksplosion.

Brug fx Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviserer, som beskriver de væsentlige arbejdsmiljøproblemer indenfor 35 hovedbrancher.

Læs mere om APV på Arbejdstilsynets hjemmeside

Kommunikation
Det kan tage op til et halvt år at få et nyt byggeri til at fungere optimalt, og det kan nemt føre til frustrationer eller skuffelser.

  • Forbered de kommende brugere på udfordringerne i indflytningsfasen.

  • Nedsæt en gruppe, som kan følge op på fejl og mangler og holde kontakt til rådgivere og entreprenører.

  • Sæt ressourcer af til at teste og indkøre de tekniske installationer og sørg for at få ansvaret for disse opgaver placeret.




Senest revideret den 23. august 2010
Eksempler
 

Arbejdspladsvurdering

ATs arbejdsmiljøvejvisere 

Kommunikation
Godt skolebyggeri
Hjemmesiden om arbejdsmiljø og brugerinddragelse i skolebyggerier.

Processen i sygehusbyggeri
Hjemmeside om arbejdsmiljø og brugerinddragelse i sygehusbyggerier.