Forside > Arbejdsmiljøkoordinator(P)

Arbejdsmiljøkoordinator(P)

Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal koordinere arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med projektering, undersøgelse og udarbejdelse af byggeprojektet. I udførelsesfasen afløses han af arbejdsmiljøkoordinator (B).

Koordinatorens rolle er at sikre, at der bliver taget hensyn til sikkerhed og sundhed i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og organisatoriske valg. Arbejdsmiljøkoordinatoren (P) har ikke et selvstændigt ansvar i forhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Opgaver
Koordinatoren i projekteringsfasen skal blandt andet:

  • Have en koordinerende rolle i projektorganisationen og understøtte, at arbejdsmiljøaktiviteter planlægges, gennemføres og følges op. 


  • Understøtte, at de projekterende vælger de mindst belastende løsninger for arbejdsmiljøet og beskriver de risici, der er tilbage.

  • Spørge ind til, om projekteringsorganisationen får kendskab til nye erfaringer og ny viden om risikoforhold vedrørende projektet.

  • Udarbejde grundlaget for en plan for sikkerhed og sundhed.

  • Udarbejde en journal for de vedligeholdelsesopgaver i det færdige byggeri, hvor sikkerhed og sundhed har en særlig betydning.


Formelle krav til kvalifikationer
På små byggepladser (< 5 personer) skal koordinator have sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet, herunder have kendskab til byggeriets aktører.

På mellemstore byggepladser
(5-10 personer) skal koordinator have kendskab til byggeriets aktører og have den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for bygge- og anlægsområdet.

På store byggepladser (> 10 personer), skal koordinator have kendskab til byggeriets aktører, have den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for bygge- og anlægsområdet, have praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde samt have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

Praktisk erfaring
Arbejdsmiljøkoordinatorens praktiske erfaring handler om, hvorvidt personen besidder den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for bygge- og anlægsområdet. Arbejdsmiljøkoordinatoren ved store bygge- og anlægsprojekter (over 10 personer) skal ligeledes have praktisk erfaring i ledelse af bygge- og anlægsarbejde, fx hvis man gennem en årrække har været byggepladsleder eller har udført fagtilsyn.

Kendskab til projektfaserne
Det er arbejdsmiljøkoordinatorens opgave at være på forkant, så der afsættes passende tid til vurdering af sikkerheds - og sundhedsforholdene i projekteringsmaterialet. Koordinatoren skal derfor have et grundlæggende kendskab til projektfasernes indhold for at kunne tage stilling til, om der er foretaget vurderinger i et passende og relevant omfang.

Viden om sikkerhed og sundhed
Det er et formelt krav, at arbejdsmiljøkoordinatoren skal have den fornødne viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for bygge- og anlægsområdet.

Det indebærer, at koordinatoren skal have kendskab til metoder til at afdække risici og belastninger, så det er muligt at tage stilling til, om projektet i tilstrækkeligt omfang forholder sig til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

Konkrete krav til viden
Arbejdsmiljøkoordinatoren skal have viden om eller kendskab til følgende:

  • LOVEN: Indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningens opbygning og fortolkning.

  • MANUEL HÅNDTERING: Den fornødne viden om, hvornår en manuel håndtering af en byrde kan indebære fare. Det er ikke nødvendigvis en professionel viden om bevægeapparatet, men et basalt kendskab til ergonomi, der sætter koordinatoren i stand til at kunne identificere et ergonomisk problem. Dette betyder bl.a. kendskab til vurdering og kriterier for tunge løft.

  • TEKNISKE HJÆLPEMIDLER: Viden om egnede tekniske hjælpemidler indenfor bygge- og anlægsbranchen samt om den branche, hvor det færdige byggeri skal anvendes.

  • KEMI: Viden om sundhedsskadelige påvirkninger fra kemiske produkter.

  • SUBSTITUTION: Kendskab til muligheder for substitution (erstatning) af farlige produkter. Det kræver blandt andet evne til at inddrage sagkyndige på området, bruge internettet til informationssøgning samt kendskab til mal-koder og Miljøstyrelsens klassifikationsbestemmelser.


  • FORUNDERSØGELSER: En viden, der gør det muligt at foretage en kvalificeret vurdering af behovet for forundersøgelser. Her kan være tale om forskellige undersøgelser som jordforurening, asbest, PCB, kontakt med spildevand og risici på grund af bygningskonstruktioner, der kan blive usikre ved ombygning.

  • RISICI: En bred viden om risici, der kan opstå i forbindelse med arbejdsopgaver på byggepladsen og i det færdige byggeri.

  • GENNEMFØRELSE: Kendskab til, hvordan opgaverne skal gennemføres, og evne til at kunne tage stilling til hvilke specifikke foranstaltninger, der skal indskrives i PSS`en.

  • ARBEJDSPROCESSER: Kendskab til, de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer og konstruktioner, der anvendes ved bygge- og anlægsprojekter samt, om der kan forekomme risici og belastninger ved at udføre dem.


Desuden skal koordinatoren kunne lave en risikovurdering af arbejdsprocesser.




Senest revideret den 18. maj 2010